Efterfødselstræning København K

Hold

MorKrop Efter Fødsel

Kom trygt og godt igang med efterfødselstræning som har fokus på både styrke og mobilitet samt smertefrihed. Træningen foregår på små hold superviseret af en fysioterapeut, som er specialiseret i efterfødselskroppen.

Efterfødselstræning på hold

Der kan være mange grunde til at have et ønske om at komme igang med at træne efter fødslen. Uanset hvad dit ønske, behov eller mål er, så vil dette efterfødselshold være et godt sted at starte.

Efterfødselstræning på MorKrop Efter Fødsel er nemlig tilrettelagt sådan, at der er tid til individuelt fokus på dig. Det kan fx være at du har smerter, problemer med bækkenbunden, delte mavemuskler, født ved kejsersnit eller har et mål om at komme tilbage til din sport.

Vi gennemgår hvad der reelt er op og ned i forhold til træning efter fødslen, og får styr på nogle af de mange forbud og myter der er. På den måde kan du føle dig helt tryg, uanset om du blot træner på holdet, eller også gerne vil træne ved siden af.

Hvordan foregår træningen?

Træningen vil både bestå af styrkeøvelser, konditionstræning og mobiliseringsøvelser, og hele kroppen bevæges og arbejdes igennem. Da alle kommer med forskellige forudsætninger, vil træningen også individualiseres derefter. Det kan fx være ved at skrue op og ned for intensiteten eller hvor tungt du løfter.

Du vil lære gode strategier til at aktivere hele kernen, sådan at du får kontakt til de dybe kernemuskler, støttet op om det stadigt bløde bindevæv og samtidig træner bækkenbunden. Jeg vil gøre mit bedste for at du får så meget ud af tiden som muligt, og har selvfølgelig masser af aktivitetslegetøj – og har jeg frie hænder, så holder jeg gerne en på armen.

Få svar på alt det med småt længere nede.

Efterfødselstræning - Lunge med baby
Holdtræning med TRX hos MorKrop

Ofte stillede spørgsmål

Alt det med småt om efterfødselstræning

Hvornår kan jeg starte?

Det anbefales, at du har været til 8 ugers undersøgelsen hos din læge, men det er ikke et krav.

Det kan dog være godt at vente med påbegynde træning til omkring de 8 uger efter fødslen. Primært fordi kroppen har brug for masser af ro og hvile i den første tid, for at kunne hele bedst muligt.

Nogle gange kan der være særlige omstændigheder der gør, at du bør vente længere tid. Er du i tvivl, er det altid godt at tage kontakt til din læge for at få afklaring. Desuden kan det være en god ide med en indledende undersøgelse.

Er der mulighed for at amme og skifte undervejs?

Ja, du kan sagtens give mad, skifte m.v. undervejs. Er der flere børn der skal have mad samtidig tilpasses træningen derefter, sådan at du får mest muligt ud af tiden.

Der er puslerum med alt hvad du behøver – hvis du skulle have glemt. Amning eller flaske kan sagtens gives i rummet hvor holdtræningen afholdes.

Skal jeg selv medbringe udstyr?

Nej, der er sørget for alt udstyr der kræves for at deltage på holdet. Du skal derfor blot medbringe det du normalt har med, når du skal ud ad døren.

Er tilmeldingen bindende?

Ja, du betaler ved tilmelding, og tilmeldingen er derefter bindende.

Opstår der en særlig årsag til at du ikke kan deltage, skal du kontakte mig direkte, hvorefter vi finder en løsning.

Det kan fx være at datoen for opstart rykkes, eller at du får et tilgodehavende på de sessioner du har tilbage som kan bruges på en 1:1 konsultation.

Hvad nu hvis jeg må melde afbud til en træning?

Selvom du går glip af selve træningen dén dag, så får du alligevel mulighed for at træne – blot derhjemme.

Hver uge modtager du en træningsplan med øvelserne, sådan at du kan udføre ugens program derhjemme når det passer dig.

Du kan desuden altid stille spørgsmål i den lukkede Facebook gruppe, eller skrive direkte til mig.

Hvor lang tid varer træningen?

Træning er sat til at vare 85 min. – hvor de sidste 5 min. bruges på at rydde salen og svare på eventuelle spørgsmål.

Du er velkommen til at komme lidt før og blive lidt efter. Holdsalen bruges til gennemgang af øvelser med enkelte klienter, men er åben – sådan at du stille og roligt kan gøre dig klar, snakke med de andre og hvad du ellers har behov for.

Giv dig selv de bedste forudsætninger med en indledende vurdering

For at få mest muligt ud af din holdtræning, kan det være en god ide at få en indledende vurdering. På den måde ved både du og jeg hvilke særlige hensyn der eventuelt bør tages, og desuden kan træningen målrettes mere til dine behov.

Det er selvfølgelig ikke et krav, men som kommende deltager får du 10% rabat på den normale pris for en indledende konsultation.

Kontakt mig direkte eller book en tid.

Holdstart

Start d.23 oktober 2024

23/10 – 27/11
Onsdag kl.10.30-12.00

Start d.8 januar 2025

8/1 – 12/2
Onsdag kl.10.30-12.00