Fysioterapi efter fødsel

Nedsynkning af underlivet – også kaldet underlivs prolaps – opleves af omkring halvdelen af alle kvinder der har født. Det er dog vigtigt at fremhæve, at langtfra alle oplever gener.

Men oplever du gener som fx smerter, tyngdefornemmelse, trykken i underlivet, udbuling i skeden eller inkontinens, så skal der tages hånd om problemet.

Det er altid en god ide at få lavet en vaginal undersøgelse for at vurdere typen samt graden af nedsynkningen.

Når du har en afklaring, så skal der laves en plan for dit forløb, hvor en del af den vil bestå af træning med fokus på den støttende muskulatur i din kerne og underliv.

At have inkontinens vil sige, at der af en eller anden årsag er udfordringer eller manglende evne til at holde på urin eller afføring.

Urininkontinens er den allermest almindelige type – 1 ud af 10 alle kvinder oplever regelmæssigt inkontinens i en eller anden grad.

Det er dog ikke ensbetydende med, at du bare skal leve med det, hvis du oplever inkontinens. Uanset om du oplever små dryp eller om det er mere, så kan og bør der tages hånd om det.

Delte mavemuskler, også kendt som rectus diastase, er en almindelig tilstand, der opstår under graviditeten for at give plads til dit voksende barn. Der er intet farligt ved at have delte mavemuskler, men for nogle kan det give gener i større eller mindre grad.

Det handler egentlig ikke om afstanden mellem mavemusklerne, men i langt højere grad om bindevævets kvalitet og evne til at stabilisere når du aktiverer din samlede kerne (dvs. top, bund, forside og bagside) ved belastninger – både i hverdagen og ved træning.

Det er meget individuelt hvordan træning og fremgang skal tilrettelægges. Men ved at fokusere på gode strategier og teknikker, samt øvelser der giver mening for dig, kan vi sikre at du får de bedste resultater.

Kejsersnit er et stort indgreb, og helingen er en længere proces, som dog kan hjælpes godt på vej med de rette tiltag.

I første omgang vil selve kejsersnittet være et sår, men når såret er helet vil der komme et ar.

Mange oplever føleforstyrrelser, ubehag, smerter og lignende i større eller mindre grad. Disse gener kan afhjælpes med forskellige teknikker, hvoraf langt de fleste kan tillæres, sådan at du selv kan udføre dem.

Behandlingen vil derfor være en kombination af mobilisering, desensibilisering, manuel behandling samt øvelser med fokus på kernen.

Et navlebrok – altså når navlen buler ud – opstår som følge af et svagt område i muskelvæggen i kombination med et øget tryk inde fra. Dette er lige præcis den kombination der opstår under en graviditet.

Når du har født, og trykket indefra forsvinder, bliver brokket oftest mindre – og hos nogle forsvinder det gradvist.

Sker dette ikke, er det en rigtig god ide at lære nogle strategier til at fordele belastninger i din kerne hensigtsmæssigt – det kan fx være løft, styrketræning og lignende.

Under graviditeten oplever mange at få mere besværet vejrtrækning i takt med at barnet vokser.

Det er ikke altid at vejrtrækningen normaliseres, blot fordi du har født, og ofte kan brystkassen samt ryggen føles øm og stiv – hvilket amningen ofte heller ikke hjælper på.

Ud over generelle vejrtrækningsøvelser, som gør godt for hele systemet, så kan mobiliserende øvelser og behandling hjælpe med at skabe mere bevægelighed og dermed plads til en fri vejrtrækning.